Vedligeholdsteknikere til Taulov Mejeri - Fredericia

Har du teknisk snilde, og er du klar til en udfordrende hverdag i et højteknologisk mejeri, hvor du virkelig kan udvikle dig?

”Her bliver du en del af et optimeringstiltag, hvor vi søger 5 nye teknikere til vores daghold. Du kan derfor se frem til stabile arbejdstider, dygtige kolleger og masser af tekniske udfordringer i hverdagen,” fortæller teamleder Jacob Middelbo, som du refererer til.

Om jobbet
På Taulov Mejeri ved Fredericia holder vores 275 medarbejdere mejeriet kørende i døgndrift. Du bliver en del af vedligeholdsafdelingen, hvor du og 32 andre dygtige kolleger sætter ind og tager hånd om de mest komplekse tekniske problemer på tværs af hele mejeriet, så vi altid kan holde en høj oppetid. Du kan derfor se frem til en hverdag, hvor du:

  • vedligeholder og reparerer proces- og pakkeriudstyr
  • bidrager til forebyggende vedligehold og optimering af udstyret gennem forbedringsforslag
  • laver fejlfinding på PLC-styringer.

Hvem er du?
Du er vant til at træffe beslutninger og tage ansvar, da du løser opgaver på mejeriet, som kan have både produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser. Derudover kan du bevare overblikket og holde humøret højt – også i pressede situationer. Desuden har du:

  • en uddannelse som automatiktekniker eller lignende og har erfaring med automatiske anlæg
  • kendskab til PLC-styring af maskiner og robotter, og har du kendskab til Beckhoff og Siemens, er det en fordel
  • god procesforståelse og forståelse for vigtigheden af en høj oppetid.

Hvad tilbyder vi?
Her bliver du en del af et meget dedikeret og pligtopfyldende team, der støtter hinanden og træder til, når der er brug for det. Vi er gode til at balancere mellem god værkstedshumor og hårdt arbejde – men vi har altid fokus på at løse opgaverne hurtigt, godt og sikkert.

”Her investerer vi ikke kun i det nyeste udstyr – vi investerer også i din fremtid. Så du får virkelig mulighed for hele tiden at udvikle dig gennem både hverdagens opgaver, kurser og efteruddannelse,” fortsætter Jacob, der ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Middelbo på tlf. 9131 3409. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg allerede i dag. Mærk din ansøgning ”Vedligeholdstekniker”, og send den til jamid@arlafoods.com eller Arla Foods, Taulov Mejeri, att.: Jacob Middelbo, Danbovej 2, 7000 Fredericia. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.

 

Denmark