Vedligeholdstekniker, Taulov Mejeri

Vil du være med til at få vores produktionsudstyr til at køre i højeste gear? Så søg stillingen som vores nye vedligeholdstekniker på Taulov Mejeri. Vi er 275 medarbejdere, der producerer gul ost, blandt andet danskernes favoritter Riberhus® og Klovborg®.

Du vedligeholder vores produktionsudstyr, så det er i topform
En høj oppetid er helt afgørende for, om vi når vores produktionsmål, og din opgave bliver at vedligeholde og reparere vores produktionsudstyr, så det altid kører optimalt. Det betyder, at du kan se frem til et job, hvor du løser forskellige tekniske udfordringer, selv bliver udfordret på dine tekniske evner inden for mange fagområder og spiller en vigtig rolle i at holde produktionen kørende.

Du kommer til at indgå i et team med 33 andre dedikerede kolleger, og sammen sikrer I, at vores proces- og pakkeriudstyr fungerer døgnet rundt, 365 dage om året. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider i form af dag-, aften- og nattevagter.

Teknisk baggrund og kendskab til proces, ventiler og pumper
Du er uddannet smed, automatiktekniker eller har en lignende uddannelse. Derudover har du beskæftiget dig med automatiske procesanlæg. Hvis du har kendskab til SPX, Alfa Laval pumper og ventiler er det en fordel.

Du formår at arbejde selvstændigt og har flair for at finde elektriske og mekaniske fejl, men kommer også med forslag til forbedringer, som kan bidrage til en stabil drift. Det er vigtigt, at du tør træffe beslutninger og tage ansvar, samtidig med at du er en god holdspiller, der kan samarbejde med kolleger på tværs af mejeriet. Med din positive og robuste natur arbejder du desuden med overblik og godt humør - også når vi har allermest travlt.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er den 27. august. Mærk din ansøgning ”Vedligeholdstekniker” og send den til Arla Foods, Taulov Mejeri, att.: Niels Erik Nielsen, Danbovej 2, 7000 Fredericia eller til nieni@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til værkfører Niels Erik Nielsen på tlf. 76223488.

Denmark