Bliv kontorelev i Arla Foods - Aarhus

Er du klar til at kickstarte din karriere i en global virksomhed med international atmosfære? Så er det her, du skal begynde din rejse og blive én af tre nye kontorelever hos Arla Foods. Arla Foods er et af verdens største mejerivirksomheder med stor global kontaktflade til kunder og leverandører.

Du kommer til at arbejde inden for kundeservice, logistik og administration i bl.a. vores Global Customer Operations team og Member Relations og din arbejdsplads bliver hovedkontoret i Aarhus, hvor vi er cirka 1200 medarbejdere.

Kick-start din karriere i Arla

Dit uddannelsesforløb varer 2 år, og du vil få løn fra første dag. Den praktiske erfaring opnår du ved at prøve kræfter i flere forskellige afdelinger, som f.eks. Global Customer Operations og Member Relations. Her arbejder du med administration fra flere vinkler, og du lærer at skabe netværk og begå dig på en stor arbejdsplads, hvor optimering er i konstant fokus og en del af en international virksomhed.

 

  • Dit teoretiske input vil du få gennem flere skoleophold på Aarhus Købmandsskole
  • Som kontorelev får du ansvar på lige fod med dine kolleger, og du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, værdier og faglig ekspertise
  • Efter din elevtid har du et godt indblik i vores forretning
  • Har du ambitionerne og den rette indstilling, er der gode muligheder for at fortsætte karrieren i Arla
  • Uddannelsen er et godt springbræt, og vi støtter dig gerne, hvis du har lyst til at videreuddanne dig

 

Hvem er du?

For at blive en del af vores næste elevhold skal du:

 

  • have afsluttet en EUX, HHX eller andet kompetencegivende uddannelse med et godt resultat
  • snakke og skrive flydende dansk
  • have engelsk på A-niveau
  • have flair for tal og IT

Vi ser det som et plus, hvis du har prøvet kræfter med andre dele af livet end skolebænken som f.eks. et udlandsophold eller et studiejob.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, selvstændig og serviceminded. Desuden har du en god situationsfornemmelse, du kan skabe relationer og har lyst til at give dig i kast med de opgaver, du bliver stillet.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en spændende elevtid med gode karrieremuligheder efter endt uddannelse. Du vil opleve at få et stort ansvar allerede fra dag ét, hvor du kommer til at samarbejde med gode og dygtige kollegaer, der er klar til at lære fra sig.

Som kontorelev i Arla sætter vi din læring i fokus, og derfor investerer vi i din faglige udvikling. Du vil opleve at blive en del af et fællesskab, hvor vi deler vores viden, idéer og tanker med hinanden for sammen at nå målstregen.

Ansøgning og kontakt

Brænder du for at kickstarte din karriere som kontorelev i en global virksomhed, bedes du sende din ansøgning senest den 27. marts 2019 via linket nedenfor. Vedhæft venligst dine eksamenspapirer og evt. udtalelser.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regional Assistant Manager for Member Relations Mathilda Dee Sadler på tlf.: 89381832 eller Director for Global Customer Operation Jakob Palmgren Jensen på tlf.: 89381546

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøg venligst via dette LINK

Denmark