Teknisk Indkøber til Vedligeholdsafdelingen på Taulov Mejeri - Fredericia

Besidder du en stor teknisk indsigt, og gemmer du på en lille købmand inden i , så er her muligheden for at udfordre dem begge. 

 

“Du vil blive en del af et stort hold kompetente og dedikerede vedligeholdsfolk, der sætter en stor ære i at holde Taulov Mejeri kørende på den sikkerhedsmæssige, kvalitetsmæssige og økonomisk mest ansvarlige måde. Det hele foregår i en venlig og imødekommende tone, så trivsel og verdensklasse vedligehold kommer til at gå håns i hånd” siger Senior Maintenance Manager Lars Hoelgaard.

 

Om jobbet

De primære arbejdsopgaver er:

  • Gen-/bestilling af reservedele
  • Varemodtagelse og registrering
  • Vedligehold af stamdata m.m.
  • Orden og ryddelighed på lageret
  • Optælling
  • Etc.                                

 

Hvem er du?

Du har erfaring med indkøbssystemer, samt reservedele og teknisk udstyr. Hvis du allerede har arbejdet med SAP, er det kun en fordel. Du er fleksibel og talstærk, har næse for kvalitet og går højt op i sikkerhed. Desuden kommer du gerne med forslag, der gør, at vi arbejder endnu smartere.

Dine kolleger kender dig som en person, der gerne går forrest og tager ansvar for at få de daglige opgaver ekspederet til tiden. Du har et godt humør og en positiv indstilling, som især viser sig, når du arbejder sammen med andre. Det er dog også vigtigt, at du kan arbejde og planlægge selvstændigt og finde motivation ved dette.

En del af vores leverandører er udenlandske, og derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere med dem på dansk og engelsk via telefon og på mail.

 

Hvad tilbyder vi?

Med reference til Vedligeholdschefen, får du din daglige gang blandt 40 vedligeholdsfolk, hvor af 1 af dem bliver din direkte kollega. Sikkerhed, trivsel og et godt arbejdsmiljø er det der bliver vægtet højest på Taulov Mejeri. Da vi tror på at det er der igennem at vi opnår de bedste faglige resultater.

I Arla værner vi om din personlige og faglige udvikling, og derfor sætter vi din karriere højt. Ligeledes har vi en positiv samarbejdskultur, som sikrer, at du kan udfolde dit potentiale.

 

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi kigger ansøgningerne i gennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Maintenance Manager, Lars Hoelgaard, på tlf.: 76 22 34 42

Ansøg venligst via dette link.

#LI-DNI

Denmark