Teknisk ansvarlig for bygninger & forsyningsanlæg Danmark Protein, Nr. Vium

Hvis du har erfaring med drift af ventilation, bygninger eller forsyningsanlæg, så har vi et godt job til dig som team leader på Danmark Protein i Nr. Vium.
Du vil blive leder på en topmoderne og højteknologisk fabrik i vækst, der producerer ingredienser til en bred vifte af levnedsmidler. Vi er en del af Arla Foods Ingredients, der er en uafhængig virksomhed i Arla Foods med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien.

Ansvar og samarbejde.
Som leder for bygninger og forsyningsanlæg bliver du ansvarlig for driften, og vedligeholdelsen af alle forsyningsanlæg, der omfatter ventilations-, damp-, vand-, isvand- og trykluftanlæg, samt bygninger og udendørsarealer.

Du vil indgå i vedligeholdelsesafdelingens lederteam, og du får en stor daglig berøringsflade både internt i virksomheden, og med eksterne leverandører.

En lige så vigtig opgave bliver at lede dit team af dygtige og erfarne medarbejdere gennem optimering og strukturering af området. Målet er at udvikle medarbejderne til at gøre en ekstra indsats for at sikre optimalt vedligehold, drift og økonomi. Opgaven bliver derfor både af teknisk og ledelsesmæssig karakter.

Glæd dig til et job, hvor vi sætter overliggeren højt, og du får frihed til at opnå målene.
Derudover bliver du en del af en spændende og dynamisk virksomhed i vækst.

Motiverende leder med teknisk flair
Du har teknisk indsigt og kan sparre med dine medarbejdere og kolleger i hverdagen. Har du erfaring med ledelse, er det en fordel men ikke et krav, for vi er klar til at investere i den rigtige personlighed med det rette engagement. Du kan drive forandringsprocesser, har gennemslagskraft og forstår at tale med medarbejdere og kolleger på alle niveauer i organisationen.

Derudover har du en teknisk uddannelse som f.eks. håndværker med overbygning, ingeniør, maskinmester eller lignende, og det er en fordel, hvis du har kendskab til systematisk vedligehold fra en process- eller fødevarevirksomhed. Det er naturligt for dig at arbejde i en dagligdag, hvor der løbende stræbes efter at optimere processer gennem involvering og fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, kvalitet, energibesparelser, levering og økonomi.

Med din resultatorienterede tilgang og proaktive facon er du samtidig hurtig til at få tingene fra hånden og god til at finde holdbare løsninger. Derudover skal du være vedholdende og sikre, at tingene bliver afsluttet. Endelig behersker du engelsk og dansk i skrift og tale.

Ansøgning og kontakt
Send venligst din ansøgning senest 28. maj, vi vurderer ansøgningerne løbende.  
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Senior Maintenance Manager Jimmy Gudmann tlf. 9694 5618. 

Ansøg venligst via dette LINK.

*LI-HF

Denmark

Hi visitor from the United States

We have detected you are coming from a location inside the United States.
Do you wish to visit arla.com (this site) or proceed to arlafoodsusa.com?