Teamleder Vedligehold - Slagelse Mejeri

 

Kan du stå i spidsen for nogle dygtige tekniske medarbejdere og motivere dem til at yde deres bedste? Har du erfaringer fra drift og vedligehold af produktionsanlæg med høj teknisk kompleksitet hvor sikkerhed, kvalitet, effektivitet og performance er nøgleord? Kan du svare ja til ovenstående, er det måske dig vi mangler.

Da vores nuværende teamleder har fået nye udfordringer i vedligeholdsafdelingen på Slagelse Mejeri, leder vi nu efter en efterfølger. Du har chancen for at blive ansat på et moderne mejeri med ca. 380 medarbejdere, der årligt producerer ca. 210 mio. kg friskmælk, koldskål, yoghurter og andre syrnede produkter. Vi er en teknologisk avanceret virksomhed med fokus på fortsat udvikling og vækst.

Stærke tekniske løsninger og professionel ledelse

Med reference til vedligeholdelseschefen bliver du teamleder for ca. 20 kompetente og selvstændige kollegaer i vedligeholdelsesafdelingen samt eksterne leverandører. Din opgave bliver at lede og udvikle teamet, så vi bliver endnu bedre til at løse  udfordringerne. Du sikrer, at der fokuseres på et godt og motiverende arbejdsmiljø, sikkerhed, og hvor vidensdeling og udvikling af medarbejdernes kompetencer er en fast bestanddel af hverdagen.

Du sikrer med en involverende ledelsesstil og til tider ”hands on” at, der er fokus på sikkerhed og kvalitet samt en god oppetid på vores produktionsudstyr via forebyggende vedligehold og koordinering med vores vedligeholdelsesplanlægger samt interne kunder, så udfordringer løses bedst muligt for alle.

Som teamleder er du en dynamo for Arla’s LEAN-filosofi og vil fortsætte denne udvikling i afdelingen. Du anvender LEAN til at styre afdelingens mål og KPI’er med, og du bidrager med din erfaring og sunde fornuft til, at vi bliver endnu dygtigere.

Du omsætter rammerne og skaber dynamikken

Din baggrund har givet dig solidt kendskab til kvalitet, teknik og vedligehold, og har en motiverende ledelsesstil. Ideelt set ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet maskinmester e.l. - uddannelsesbaggrunden er dog ikke altafgørende, så længe du har stor faglig viden inden for teknik- og vedligehold af produktionsudstyr.
  • Ved hvordan man praktiserer god operationel og inddragende ledelse.
  • Er vedholdende og resultatorienteret.
  • Har erfaring med og trives i en LEAN kultur.
  • Er vant til at arbejde med IT-værktøjer, gerne SAP PM.
  • Har erfaring fra fødevareindustrien, men ikke et krav.

Som person evner du at bevare overblikket, og du forvandler systematisk udfordringer til løsninger. Din lederstil er involverende, fokuserende og din faglighed sammenholdt med din personlige pondus giver dig et overskud til gavn for alle. Samtidig er du kendt for din åbne og imødekommende facon, og du har nemt ved at skabe gode relationer og stærkt samarbejde med dine øvrige lederkollegaer og specialister på tværs af mejericenteret.

Ansøgning og kontakt

Du bedes venligst søge stillingen snarest muligt og da vi vurderer ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdelseschef, Henrik H. Andersson på 91317277 eller skriv til: hende@arlafoods.com

Ansøg venligst via dette LINK

 

#LI-HF

Denmark