Teamleder, Vedligehold – Nr. Vium

Stærke tekniske løsninger og professionel ledelse

Med reference til vedligeholdschefen på Nr. Vium, bliver du daglig leder for ca. 15 kompetente og selvstændige kolleger i vedligeholdsafdelingen. Din primære opgave bliver at lede og udvikle afdelingen, herunder sikre et godt og motiverende arbejdsmiljø. Du fokuserer på optimal produktsikkerhed via forebyggende vedligeholdelse af udstyret, løbende reparationer samt effektiviseringsprojekter. Målet er at sikre, at den tekniske drift er så god som overhovedet mulig.

Du er foregangsmand for Lean filosofien, og gennem professionel ledelse sikrer du fokus på afdelingens mål og KPI’er. Du er også ansvarlig for at styre eksterne håndværkere og teknikere, og du sikrer overholdelse af myndighedsforhold og vurderer løbende risikoforhold og teknisk beredskab. Sidst, men ikke mindst, bidrager du aktivt til valg af teknologier og den tekniske standardisering på Nr. Vium Mejeri.

Stor faglighed og motiverende ledelsesstil

Din baggrund har givet dig solidt kendskab til vedligehold, teknik og kvalitet, og du har sandsynligvis arbejdet som leder i nogle år. Har du derudover har et teknisk diplom i vedligehold, eller er uddannet maskinmester eller lign., vil det være et stort plus. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring inden for fødevareindustrien og kendskab til SAP PM.

Du har en uovertruffen evne til at tænke i helheder og skabe overblik i pressede situationer, og du forvandler systematisk udfordringer til løsninger. Din ledelsesstil er delegerende og involverende, og din faglighed og personlige pondus giver dig den nødvendige respekt blandt dine medarbejdere. Samtidig er du kendt for din åbne og imødekommende facon, og det falder dig naturligt og nemt at skabe gode relationer og stærkt samarbejde med dine lederkolleger samt tekniske specialister på tværs af afdelinger. 

Ansøgning og kontakt 

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Senior Maintenance Manager, Søren Vraa, på tlf. 9131 4970.

Ansøg venligst via dette link.

#LI-DNP

Denmark