Teamleder til afsækning på Danmark Protein - Nr. Vium

Er din ledelsesstil målorienteret og motiverende, og søger du nye udfordringer? Så er du den rette person til jobbet i Danmark Protein ved Videbæk. Vi er en del af Arla Foods Ingredients, der er en uafhængig virksomhed i Arla Foods, med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af laktose og vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien. Hos os får du højt kvalificerede og innovative kolleger, som du kan sparre med og dermed udvide både dine og vores kompetencer.

Du sætter synlig retning for Bagging
Som teamleder for Bagging 1 er det dit hovedansvar at sørge for, at vores produkter bliver afsækket, lige fra 15 kg til BigBags med 1000 kg. og leveret til lager. Det er således din opgave at overholde produktionsplanen og sikre levering og kvalitet i rette tid. I en travl hverdag evner du at holde mange bolde i luften og har fokus på dine 24 medarbejdere, samt 1 produktionssupporter. Du har nemt ved at skabe positive relationer så du kan indgå i samarbejde på tværs i organisationen med mange afdelinger.

 Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Udvikling og overholdelse af sikkerhedsprocedurer så 0 ulykker bibeholdes og sikres.
  • Udvikling og vedligeholdelse af afdelingens hygiejne, 5S og kvalitetsniveauer.
  • Løbende effektivitetsmålinger og forbedrings tiltag.

Som en del af et stærkt ledelsesteam på 5, er du med til at sætte dagsordenen i afdelingen, og med din viden om Lean og 5S er du drivkraften bag dine medarbejderes succes. Din strukturerede ledelsesstil underbygger værdibaseret ledelse, og du er i stand til at motivere gennem involvering og målstyring. Vi forventer, at du er en meget synlig leder, som følger op på afdelingens KPI´er ved hjælp af målstyring.

Du er med til at sætte dagsordenen
Du har evt. en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende og stor ledelseserfaring. Dit indgående kendskab til kvalitetsstyringssystemer, som f.eks. HACCP, er med til at sikre det daglige fokus på kvalitet. Du har desuden flair for IT, gerne SAP, og er erfaren bruger af Office-pakken.

Personligt er du teknisk stærk, nysgerrig på nye ting og samarbejdsvillig. Du er resultatorienteret og proaktiv i din tilgang til arbejdet og viger ikke tilbage for at gøre en ekstra indsats for at sikre et godt resultat. Du får en stor kontaktflade i hele organisationen og deltager i både nye og eksisterende projekter. Den rigtige kandidat kan se frem til en ansvarsfuld stilling på en attraktiv arbejdsplads med stor selvstændighed i arbejdet og rig mulighed for personlig og professionel udvikling.

Ansøgning og kontakt
Søg gerne så hurtigt som muligt da vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Senior Packaging Manager Carsten Refsgaard 72177738

Ansøg venligst via dette LINK 

#LI-DNP

Denmark