Teamleder, Produktion, Mejeri - Taulov

Er du klar til at stå i spidsen for et team, hvor pulsen er høj og behovet for forandringsskabende medarbejdere stort? Vil du med på holdet i en førende, global virksomhed, der stræber efter at være den bedste arbejdsplads for sine medarbejdere. Så kom med på vores rejse mod endnu mere udvikling og vækst. Vi er en moderne og højteknologisk virksomhed, og vi beskæftiger ca. 275 medarbejdere. Du kommer ind i en topmoderne virksomhed med vokseværk og gode kollegaer, hvor sikkerhed, kvalitet og effektivitet har højeste prioritet.

Lederne i Arla Foods stræber efter at fokusere på fremtiden, engagere de rigtige medarbejdere og levere enestående resultater. At kunne tage store skridt uden at miste fodfæste kræver, at du har en naturlig evne til at lede og lyst til at tage beslutninger. Ved at arbejde med de bedste i branchen får du mulighed for at udvikle dig hver dag.

Ansvar for drift og ledelse af produktionen af gul ost

Med reference til produktionschefen får du ansvaret for den daglige drift af en del af produktionen i osteriet i samarbejde med det øvrige lederteam. Du skal først og fremmest, motivere, engagere og udvikle dine medarbejdere og sikre at der i fællesskab videreudvikles rammer og processer, så I smidigt kan håndtere den daglige produktion. Du skal kunne tage data drevne beslutninger og have forståelse for analysen af data med værktøjer som f.eks. SPC og OEE. LEAN er en stor del af vores hverdag og du vil stå i spidsen for løbende forbedringer og sørge for, at der altid er fokus på igangværende forandringsprocesser, så vi kan udnytte vores potentiale og ressourcer fuldt ud.

Du sætter holdet og holder øje med, at de rigtige ressourcer er på plads, så vi hele tiden er gearet til opgaven. Det betyder, at du videreudvikler og leder holdet samt sætter og følger op på målene for den enkelte. Derudover sikrer du et godt arbejdsmiljø ved at udvikle arbejdsprocesserne uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed, der har topprioritet. For at sikre et godt flow i hverdagen har du løbende dialog og tæt samarbejde med mejeriets øvrige afdelinger. Du skal trives med at videreformidle budskaber til store og små forsamlinger. Du kan se frem til et udviklende job, hvor du får mulighed for at sætte dine gode lederegenskaber i spil og sætte dit præg på fremtidens produktion på Taulov Mejeri.

Motiverende leder med fokus på optimering

Du er enten et yngre talent med en ambition om at blive leder eller har nogle års erfaring med ledelse. Du kan motivere dine medarbejdere til at yde deres bedste og samtidig skabe en høj grad af trivsel i et foranderligt miljø. Desuden er du en energisk og nysgerrig teamplayer, som ikke er bange for at tage beslutninger – også de vanskelige. Du bruger dine gode kommunikationsevner til at gå forrest og sætte et godt eksempel for dine medarbejdere. Du har arbejdet med LEAN, som vi gennem involvering og med fokus på sikkerhed, kvalitet, levering og økonomi arbejder målrettet på at optimere vores processer med. Du har en uddannelse inden for mejeri, proces, fødevareproduktion eller lignende. Endelig er du fortrolig med IT, gerne SAP R/3. Desuden kommunikerer du ubesværet på engelsk.

Det er vigtigt, at du stortrives i et travlt og til tider hektisk miljø, hvor både tempoet og humøret skal være højt. Du udnytter dit overblik over det samlede produktions-flow og din indsigt i arbejdsprocesserne til at spotte fremtidige scenarier for optimering.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning snarest muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Senior Production Manager, Bjarke Damsgaard Jørgensen, på +45 8751 4234.

Ansøg venligst via dette LINK.

Denmark