Teamleder produktion, Branderup Mejeri, Mozzarella og vækst. - Branderup

Er du en motiverende leder, der kan sætte retning, har fokus på udvikling af dig selv og dine medarbejdere, og ønsker at være en del af et progressivt mejeri i kraftig udvikling? Så er du måske vores nye teamleder for mælkebehandlingsdelen i Branderup. Vi er blandt verdens førende producenter af Mozzarella til store internationale kunder, sætter en ære i at være deres foretrukne leverandør, og udvikler løbende vores konkurrencedygtighed til gavn for Arla og landmanden. Idet efterspørgslen på Mozzarella er stærkt stigende, har vi ambitiøse planer for fremtiden, og udbygger løbende vores anlæg. Derfor har vi brug for din produktionserfaring og lederskab, så vi kan sætte overliggeren endnu højere.

Ansvar for daglig drift og ledelse – samt udvikling af fremtidens mejerister

Du får den daglige ledelse af skummesalens 12 dygtige operatører og ansvaret for, at driften fungerer optimalt. Som leder sætter du retning, motiverer og udvikler dine medarbejdere, så sikkerhed, trivsel, kvalitet, effektivitet og performance går op i en højere enhed. Dertil bliver du ansvarlig for vores 6 mejerielever, som vi skal sikre bliver klar til at møde fremtidens krav og udfordringer.

Stillingen fordrer at du er en teamplayer og god til at kommunikere og samarbejde. Du får stor indflydelse på mejeriets generelle drift gennem tæt samarbejde med den øvrige organisation på Branderup mejeri, og du vil indgå i produktionens ledergruppe.

Du kan se frem til en spændende stilling med en afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver, hvor du med LEAN som fundament gennemfører daglig opfølgning på produktionen og identificerer områder, der kan optimeres. Desuden har du mange ideer til, hvordan vi kan effektivisere processerne, og du er både iværksætteren og afslutteren, der følger projekterne helt i mål. 

Glæd dig til en stilling med stor mulighed for at videreudvikle dig selv og have indflydelse på egen hverdag.

Faglig stærk, energisk og nysgerrig teamleder

Du har en uddannelse indenfor mejeri, proces-, fødevareproduktion eller lignende og har formodentligt allerede haft dit første lederjob. Som leder har du personlig gennemslagskraft, evner at vise retning og forstår at skabe holdånd i afdelingen og på tværs af produktionen. Dit lederskab er kendetegnet ved at være tillidsskabende. Du er god til at sætte mål, og du er en tydelig kommunikator, der samtidig kan optræde lyttende og give rum til ideer og tanker, der kan være med til at udvikle afdelingen. Du brænder for den daglige drift og motiveres af at optimere processer, implementere nyt og fungerer godt i en omskiftelig dagligdag. Når der opstår udfordringer går du forrest og tager ejerskab for at sikre der findes løsninger. Du er analytisk og har en struktureret tilgang, kan bevare overblikket og træffe gode beslutninger, også under pres. 

Ansøgning og kontakt

Send venligst din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til produktionschef Mick Bonde Christensen på tlf. +45 7622 3452, eller mejeridirektør René Nørgaard på tlf. +45 41105737.

Ansøg venligst via dette link

“At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create the future of dairy. We push each other to keep our 

#LI-HF

Denmark