Studentermedhjælper til QEHS, Mejeri - Esbjerg

Læser du kemi eller en anden naturvidenskabelig disciplin, eller er du bare god til at fokusere på kvaliteten i alt, hvad du gør? Og har du 15 timer til overs, som du vil bruge fornuftigt og studierelevant? Vi har hårdt brug for en skarp og præcis studerende, der vil hjælpe os i afdelingen Quality, Environment, Health & Safety (QEHS) med at sikre, at kvaliteten af vores produkter er i top, og at vi efterlever samtlige standarder og krav. Vi er en del af Esbjerg Mejeri, der fremstiller langtidsholdbare mejeriprodukter (UHT) som f.eks. Matilde® kakaomælk og Karoline® suppe/sovseprodukter.

Om stillingen
Du kommer til at indgå i et åbent arbejdsmiljø, hvor kvalitet og standarder er det, vi taler allermest om. Her bliver du involveret i stort set alle afdelingens områder, der spænder over en lang række opgaver inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Dine opgaver varierer både i forhold til indhold, størrelse og kompleksitet og kan fx omhandle:

  • Vedligeholdelse og opgradering af kvalitetsstyringssystemet
  • HACCP gennemgang af mejeriet
  • Vedligeholdelse af rapportdatabase
  • Forskellige kvalitets-, miljø- eller arbejdsmiljørelaterede projekter
  • Assisterende opgaver for QEHS kollegaer & QEHS chefen

Derudover får du mulighed for at bruge din innovative, logiske og analytiske tankegang, når du løser ad hoc-opgaver for afdelingen.

Hvem er du?

  • Du har indtil nu opnået rigtig gode resultater i din uddannelse.
  • Måske har du allerede erfaring med HACCP og standarder, hvis ikke, så har du lyst til at sætte dig ind i stoffet.
  • Du er skarp og kan hurtigt fatte sammenhængen mellem opgaverne, og du kan sagtens overskue flere opgaver på samme tid, uden at du mister overblikket.
  • Samtidig er du vant til at tænke i systemløsninger, og du arbejder analytisk og systematisk med sans for detaljen.
  • Du har flair for IT og har gode kommunikationsevner, ambitioner og lyst til at gøre en aktiv indsats.

Vi har brug for dig ca. 15 timer om ugen, men vi er naturligvis fleksible i forbindelse med dine eksaminer.

Ansøgning og kontakt
Lyder denne stilling som noget for dig, så send venligst din ansøgning senest d. 25. oktober 2018. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Anette Hjorth Sørensen på tlf. 72 22 94 08.

Ansøg venligst via dette LINK 

 

Denmark