Studentermedhjælper til HR, Payroll – Aarhus

Er du struktureret, fleksibel og serviceminded, og har du lyst til at arbejde 10-15 timer om ugen i en HR-afdeling med højt tempo og humør?

Så har du nu muligheden for at blive vores nye studentermedhjælper i Payroll Services DK, der har det overordnede ansvar for lønadministrationen af 8000 medarbejdere i Danmark. Payroll Services DK er en del af Arlas Global HR Services.

Som studentermedhjælper i Payroll bliver du en del af en dynamisk og yderst velfungerende afdeling. Dit primære ansvarsområde bliver, sammen med dine kolleger, at sikre korrekt lønudbetaling til såvel funktionærer, som timelønnede medarbejdere i Danmark. Opgaverne er bl.a. oprettelse og vedligeholdelse af medarbejdere i SAP og Promark, indtastning af lønbilag, løbende kontrol af løndata etc. Du bliver desuden administrativ backup i afdelingen og varetager ad hoc-opgaver efter behov. Du kan forvente at få et bredt kendskab til den praktiske side af lovgivningen inden for sygedagpenge, barsel og aktiv beskæftigelsesindsats, og du kan se frem til en bred kontaktflade i hele organisationen.

Fleksibel og team-orienteret  studerende

Du har minimum 2 år tilbage af dit studie. Du har flair for brugen af Excel og er perfekt til dansk og engelsk. Med din strukturerede tilgang til dit arbejde og dit kølige overblik, kan du bevare roen og smilet-, også når tingene går stærkt. Du er samarbejds- og team-orienteret, men går ikke af vejen for at træffe selvstændige beslutninger. Du har sans for service, og du bidrager til den positive stemning i afdelingen med dit gode humør. Endelig er det afgørende, at du er fleksibel og kan fungere som afløser i perioder med ferie eller spidsbelastninger.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende, og senest d. 24. juli.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Payroll Manager, Gitte Nørgaard Hansen på +45 9131 6054.

Ansøg venligst via dette LINK 

 

Denmark