Smagsdommere til Arla Innovation Centre, Skejby

Har du lyst til at bruge dine smagsløg nogle timer om dagen? Så bliv medlem af vores smagspanel hos Arla Innovation Centre Skejby, hvor du får til opgave at bedømme og diskutere kvaliteten af et væld af vores produkter. Smagningerne finder sted tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9-12. Dog kan antallet af smagninger variere fra uge til uge. Jobbet er honorarbetalt og skal kunne varetages i mindst to år.

For at blive medlem af vores panel skal du bestå en træningstest. Testen foregår i perioden 24-27. oktober, hvor vi tester dine grundlæggende evner til at smage. Det eneste krav til dig er, at du behersker dansk i skrift og tale – så lærer vi dig alt om smageteknikker. Vi foretager indledende telefoninterview i uge 42 fra kl. 12-15. Kontakt Anni Mortensen på telefon 87 46 67 56 for mere information.

Denmark