Senior vedligeholdelseschef - Rødkærsbro

Er du en erfaren og engagerende leder med teknisk baggrund? Har du lyst til at stå i spidsen for 32 dedikerede medarbejdere i en velfungerende vedligeholdsafdeling, og være med til at vedligeholde og videreudvikle et progressivt mejeri? Så er måske vores nye kollega.

Vi er blandt verdens førende producenter af Mozzarella til store internationale kunder, sætter en ære i at være deres foretrukne leverandør, og udvikler løbende vores konkurrencedygtighed til gavn for Arla og landmanden. Vores Mozzarella sælges i dag til >100 lande fordelt på samtlige kontinenter, og forarbejder 22% af alt dansk mælk. Vi er organiseret som ONE-Mozzarella, dvs. vi samarbejder tæt på tværs af hhv. Rødkærsbro og Branderup mejeri, samt imod resten af leverancekæden, salg og kunder. Vi er på en strategisk vækst rejse, og har behov for talentfulde kollegaer, der kan hjælpe med at skabe fremtidens mejeri.

Ansvar for vedligehold og forsyning

Med reference til direktøren for Mozzarella produktion tager du ansvaret for en velfungerende vedligeholdelses-afdeling organiseret med teamledere og maskinmester for hhv. osteri, pakkeri, forsyning og bygning. Jobbet er udfordrende og krævende, dels fordi processer og udstyr er komplekse og skal vedligeholdes og dels fordi vores forretningsområde og mejeriet er i en rivende udvikling.

Du får ansvaret for

-          ledelse og udvikling af afdelingen med fokus på sikkerhed, trivsel og faglighed

-          vedligehold af mejeri, pakkeri og udstyr med fokus på at støtte en effektiv produktion af kvalitets produkter

-          drift og vedligehold af en større energicentral

-          vedligeholdelsesbudget, indkøb af reservedele og delansvar ved investeringer

-          mejeriets og organisationens fortsatte udvikling sammen med resten af ledergruppen.

Du kan se frem til en spændende stilling med en afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver, og stor mulighed for at videreudvikle dit team og dig selv. 

Erfaren teknisk leder

Du er en synlig og tydelig leder med en motiverende og engagerende tilgang, er vant til at samarbejde med interne og eksterne interessenter og opbygge relationer på tværs af organisatoriske niveauer. Når der opstår udfordringer går du forrest og tager ejerskab for at sikre der findes løsninger. Det er vigtigt at du er analytisk stærk, evner at håndtere en kompleks verden, har let ved proces/teknologisk forståelse samt at du trives rigtig godt i et selvstændigt job, hvor dit lederskab, dine samarbejdsevner og handlekraft er med til at bane vejen for resultaterne.

Derudover har du:

-          en baggrund som maskiningeniør, maskinmester eller lignende

-          flere års erfaring fra en tilsvarende stilling på ledergruppeniveau, gerne i mejeri eller procesindustri.

-          solide kommunikationsevner på dansk og engelsk

-          kendskab til SAP PM, lean og vedligeholdelses strategier

-          erfaring inden for mejeri- eller levnedsmiddelindustrien vil være et ekstra plus, men er ikke en forudsætning.

Ansøgning og kontakt

Du bedes venligst søge stillingen snarest muligt, idet samtalerne afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director René Nørgaard på telefon + 4541105737. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Please apply via the LINK

#LI-HF

 

Denmark