Senior Pakkerichef - Rødkærsbro

Er du klar til, at tage ansvaret for driften og udviklingen af vores pakkeri, lede 100 dedikerede medarbejdere samt tage medejerskab i udviklingen af vores progressive mejeri i Rødkærsbro? Så er dette udfordringen for dig.

Vi er blandt verdens førende producenter af Mozzarella til store internationale kunder, sætter en ære i at være deres foretrukne leverandør, og udvikler løbende vores konkurrencedygtighed til gavn for Arla og landmanden. Vores Mozzarella sælges i dag til >100 lande fordelt på samtlige kontinenter, og forarbejder 22% af alt dansk mælk. Idet efterspørgslen på Mozzarella er stærkt stigende, har vi ambitiøse planer for fremtiden, og udbygger forretningen markant kommende år.

Vi er organiseret som ONE-Mozzarella, dvs. vi samarbejder tæt på tværs af hhv. Rødkærsbro, Branderup og NHS mejerierne, samt imod kategori, R&D, salg og kunder. Vi er på en strategisk vækst rejse, og har behov for talentfulde kollegaer, der kan hjælpe med at skabe fremtidens mejeri.

Du hæver barren for pakkeriets performance
Med reference til direktøren for Mozzarella mejerierne og som et aktivt medlem af ledergruppen vil du være en vigtig katalysator for udviklingen af den fremtidige strategi og daglige drift. Din succes i rollen forudsætter ledelseserfaring fra lignende roller kombineret med evnen til at navigere komplekse processer.

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Ledelse og udvikling af pakkeriets organisation
  • Sikring af en stabil og robust drift
  • Udvikling af vores konkurrencedygtighed (leveringsevne, kvalitet, omkostninger og produktivitet)

Som motiverende og målrettet leder har du fokus på at fastholde et sikkert arbejdsmiljø, hvor trivsel, samarbejde og medarbejderudvikling er i højsædet. Ved at sætte en klar kurs for dine 3 teamledere og 4 drifts supportere sikrer du, at pakkeriets organisation er klædt på til at nå vores ambitiøse mål. Du bruger din gennemslagskraft og involverende ledelsesstil til at gennemføre forandringsprocesser og udvikle pakkeriet til absolut verdensklasse – både for kollegaer og kunder. Glæd dig til en stilling, hvor du i høj grad får mulighed for at tage din ledererfaring til et nyt niveau.

Inspirerende og erfaren leder
Du trives med at lede, motivere og udvikle din organisation og sætter en ære i at den daglige drift fungerer optimalt. Du arbejder på det strategiske og taktiske niveau og kan også støtte dine teamledere i dag-til-dag driftsbeslutninger. Som en god kommunikator formår du at motivere dine medarbejdere og skabe et dynamisk samarbejde på tværs af virksomheden. Når der opstår udfordringer går du forrest og tager ejerskab for at sikre der findes løsninger. Du er analytisk, og har en struktureret tilgang, kan bevare overblikket og træffe gode beslutninger, også under pres. Du skal kunne inddrage interessenter og opbygge relationer på tværs af organisatoriske niveauer, er ambassadør for mejeriet, og begår dig godt på både dansk og engelsk. Derudover har du en baggrund som ingeniør, procesteknolog, eller lignende uddannelse kombineret med solid ledelseserfaring, gerne opnået i pakkeri eller procesindustri.

Ansøgning og kontakt
Du bedes venligst søge stillingen snarest muligt, idet samtalerne afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director René Nørgaard på telefon +45 41105737. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøg venligst via dette LINK 

#LI-DNI

 

Denmark