Sales information specialist til Customer Operations - Aarhus

Vil du være med til at sikre, at Arla Foods kundeservice også i fremtiden kan måle sig blandt de allerbedste? Så har du chancen for at være med til at præge både dit eget job, forretningens udvikling og ikke mindst hverdagen i Customer Operations fra vores kundecenter i Aarhus.

Vi er 30 medarbejdere, der varetager opgaver inden for kundesupport og salgskoordinering. Vi scorer topkarakterer som kundecenter inden for branchen. Det er vi utroligt stolte af – og det forpligter! Vi skal holde os skarpe, udfordre os selv og hver dag arbejde intenst for at sikre bedst mulig leverance til vores kunder.

Alle medarbejderne i Arla Foods har et fælles mål om at udvikle vores forretning på en forsvarlig måde. Du har naturligt flair for at lave forretning og er i stand til at opbygge stærke relationer til både interne og eksterne stakeholders. Du kommer til at præge vores resultater direkte og kan se frem til en bred vifte af karrieremuligheder.

Du optimerer og fremtidssikrer vores arbejdsprocesser

Du opsøger proaktivt, hvordan vi kan gøre tingene smartere, så vi arbejder effektivt, omkostningsbevidst og stadig bevarer den høje service over for kunderne. Du driver selv forbedringsprocesserne og tager ansvar for at teste og implementere forandringerne hos dine nærmeste kolleger og på tværs af organisationen.

Processerne kan være komplekse, og derfor forventer vi, at du er vedholdende og har en løsningsorienteret tilgang, hvor du sørger for at involvere alle relevante interessenter igennem din forståelse for end-to-end processer.

Du tager lead på egne ansvarsområder og eksekverer til tiden

Sideløbende med procesarbejdet vil du få tildelt flere ansvarsområder, hvor du vil understøtte den daglige drift i Customer Operations.

Du motiveres derfor af at håndtere omfattende administrative opgaver og løse komplekse problemstillinger i tæt dialog med dine key stakeholders. Du ser en positiv udfordring i at skabe gode løsninger, hvor du udnytter dine evner til at sætte dig i kundens sted. Du skal derfor have en åben og fleksibel indstilling og kunne tænke ud af boksen. Med din strukturerede tilgang til dit arbejde og dit kølige overblik kan du bevare roen og smilet – også når tingene går stærkt.

Du er samarbejdsorienteret, men det falder dig lige så naturligt at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver, selvom det stiller krav til din indsats og kvaliteten af dit arbejde.

Engelsk i skrift og tale er en forudsætning, da dette er koncernsproget, og du forventes derfor at skabe præsentations- og dokumentationsmateriale på engelsk.

Du er udpræget team player og går gerne forrest

Med din naturlige evne til at skabe et 360 graders overblik driver du gerne tværgående forandringer, hvor samarbejde er altafgørende. Du udfordrer gerne dig selv og dine omgivelser for at sikre den rigtige løsning. Desuden trives du med at have en bred og varierende kontaktflade, hvorfor du som person er åben og imødekommende.

Du har erfaring fra en lignende stilling – gerne inden for salg eller kundecenterdrift, og har du beskæftiget dig med procesoptimering og projektarbejde, er det et plus. Herudover er du en habil bruger af Excel og SAP R/3, og har du en videregående uddannelse såsom markedsøkonom, HA, HD eller lignende, hører vi også gerne fra dig.

Ansøgning og kontakt

Du bedes venligst søge stillingen snarest muligt. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så skriv til Danny Dario Winandy på ddwin@arlafoods.com. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøg venligst via dette LINK.

#LI-DNP

Denmark