QEHS Operations Support Manager - Videbæk

Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs kultur, hvor kvalitet er det højeste på dagsordenen? På Arla foods ARINCO i Videbæk kan du få muligheden for at lede et kompetent team bestående af fem kvalitets koordinatorer i vores QEHS afdeling. Vi producerer mælkepulver og Child Nutrition-produkter til hele verden og er et strategisk forretningsområde for Arla Foods.

Du sikrer kvalitet, fødevaresikkerhed og medarbejder udvikling

På tværs af vores afdelinger bliver din overordnede opgave at sikre vores kvalitets- og fødevaresikkerhedssystem, så det fungerer optimalt og lever op til gældende standarder og kundekrav. Sammen med og via dine øvrige kolleger og medarbejdere i QEHS afdelingen vil du løbende vedligeholde og udvikle vores processer og medarbejdere. I tæt samarbejde sørger I for, at den nyeste viden indarbejdes i kvalitetsstyringssystemet, så vi forebygger fejl og bidrager til effektiv problemløsning. Herudover har du ansvaret for opgaver som f.eks. formidling af samt overvågning og analyse af kvalitetsinformation. Alt sammen for at sikre, at vi altid leverer den bedste kvalitet til vores kunder.

Alt kvalitetsarbejde foregår i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i QEHS afdelingen, og du får en tæt kontaktflade med sitets øvrige afdelinger og ledere. Du tager lead på at drive evt kriseberedskab og koordinerer indsatser på tværs af og ud af sitet. Ledelse er naturligt for dig såvel direkte personaleledelse som indirekte ledelse og det at stå i spidsen for forandringer.

Kendskab til hygiejne og kvalitetsstyring

Du er selvkørende og ansvarsbevidst, arbejder struktureret og systematisk og inddrager dine medarbejdere. Med din nysgerrighed og opsøgende natur formår du at tilegne dig viden for at kunne højne kvalitetsniveauet, forbedre sikkerheden, udvikle dine medarbejdere og arbejdsmiljøet. Du skal kunne trives i et job, hvor du har mange omkring dig og mange sideløbende opgaver samtidig med, at du bevarer overblikket og dit skarpe fokus på produktkvaliteten og dine medarbejdere. Vi forestiller os, at du:

  • Enten er uddannet ingeniør, fødevareteknolog eller lignende
  • Har solidt kendskab til fødevaresikkerhed og kvalitet
  • Har minimum et par på års erfaring med ledelse 

Den ideelle kandidat har kendskab til Lean værktøjer ift. problemløsning, stærke IT kompetencer og gerne erfaring med SAP. Yderligere er det en klar fordel at have arbejdet med GMP standarder. Endelig har du forretningsforståelse og gode samarbejdsevner på alle niveauer, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. 

Ansøgning og kontakt

Vi afholder interviews løbende, så ansøg venligst via linket hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til QEHS Manager, Anette Haahr Petersen på +45 9994 2028.

 Ansøg venligst via dette LINK

#LI-HF

Denmark