Site Quality Specialist - Nr.Vium

Brænder du for at sikre produkt- og proceskvalitet? Befinder du dig godt med at koordinere på tværs af organisationen? Er du i stand til at sikre at korrigerende handlinger og løbende forbedringer bliver implementeret? Er svaret ja, så er denne stilling måske lige noget for dig.

På Danmark Protein i Nr.Vium bliver du en del af et velfungerende team på 14 entusiastiske og socialt engagerede kolleger i QEHS afdelingen. Vi producerer vallebaserede ingredienser til hele verden og er et strategisk forretningsområde for Arla Foods Ingredients.

Du sikrer, at kunden får den rette produktkvalitet

Du skal med reference til Site QEHS team manager og som en del af kvalitetsafdelingen være tovholder i arbejdet med sikring af produktkvalitet. Du vil komme til at arbejde med løbende forbedringer og change control i din daglige dialog med produktionen omkring produkt kvalitet. Du bliver involveret i reklamationshåndtering, hvor du vil have dialog med kolleger, interne som eksterne, og koordinerer løsninger internt i organisationen. Du deltager i belysning af kerneproblematikker omkring reklamationer og afvigelser og sikrer handling og fremdrift i problemløsning.

Du bliver involveret i frigivelse af produkter baseret på risikovurdering og får desuden kundekontakt i forbindelse med vores kundeaudits. Du kan se frem til et varieret job i et travlt miljø, hvor samarbejde og humor spiller en vigtig rolle.

Ingeniørbaggrund og interesse for fødevaresikkerhed

Din branchemæssige baggrund er ikke afgørende. Kommer du fra en funktion i pharma- eller fødevareindustrien er det en fordel. Vigtigst er det, at du er pragmatisk og samtidigt kvalitetsbevidst, at du besidder et stort drive og er kendt for at brænde igennem samtidigt med, at du er løsningsorienteret.

Vi ser gerne at du:

  • Er systemorienteret og har let ved at tilegne dig ny viden.
  • Har erfaring fra en lignende funktion i en produktionsvirksomhed
  • Har specialiseret din ingeniøruddannelse inden for mejeri, levnedsmiddel, kemi eller lignende. Hvis du har erfaring fra en fødevarevirksomhed, er det kun et plus, men under alle omstændigheder skal du have interesse for og lyst til at arbejde med fødevaresikkerhed.
  • Er vedholdende, fleksibel, team-orienteret og er en handlekraftig profil med evne til at træffe beslutninger
  • Er en stærk koordinator med veludviklede kommunikative evner, der kommer i spil internt som eksternt.
  • Evt. har kendskab til GMP og/eller HACCP

Sidst, men ikke mindst, behersker du dansk og engelsk flydende – skriftligt og mundtligt.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning til dette link senest den 18. december 2018. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Site QEHS Team Manager Katja Brodersen på +4591318161.

Please apply via this link.

#LI-DNP 

Denmark