QA koordinator med kundemindset, Holstebro Mejeri

Kunne du tænke dig at arbejde med kvalitets brands som Lurpak® og Kærgården® på verdens største smørmejeri? Du kan nu blive en del af Holstebro Mejeri, hvor vi årligt producerer over 125.000 tons smør og blandingsprodukter til markeder over hele verden. Her får du 200 nye kolleger, der alle arbejder fokuseret på at skabe et sikkert og godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af mejeriets QEHS afdeling som bl.a. arbejder med kundekrav og ISO standarder samt IFS og BRC.

Kvalitet over hele linjen
Som QA koordinator refererer du direkte til QEHS chefen. I en travl hverdag har du mange alsidige opgaver, som bl.a. inkluderer:

  • Håndtering af kvalitetskrav og kundeforespørgsler
  • Håndtering af markedskrav fra nye og eksisterende eksportlande
  • Håndtering af diverse kvalitetscertificeringer
  • Kundespørgeskemaer og analysecertifikater
  • Interne og eksterne audits
  • Kvalitetssikring af ingredienser

Du sikrer, at vi opfylder kravene fra kunder og myndigheder
Med andre ord kommer du til at spille en vigtig rolle i forhold til at sikre, at vi altid leverer produkterne i den rigtige kvalitet og til aftalt tid. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kunder, da du gennemfører kundeaudits; håndterer afvigelser og foretager struktureret problemløsning. Der er tale om en stilling med kontakt til internationale kunder såvel som interne interessenter i Arla Foods og på mejeriet. Du kan se frem til et varieret job i et travlt miljø, hvor kvalitet og kundeservice står øverst på dagsordenen.

Du brænder for at udvikle kvalitetssystemer
I dit arbejde er det afgørende, at du har gode kommunikationsevner på alle niveauer, da du får en meget bred kontaktflade - både internt på mejeriet; på tværs af Arla Foods og eksternt i forhold til kunder. Du er fleksibel med hensyn til arbejdstider og meget serviceminded og ansvarsbevidst i din tilgang til arbejdet. Desuden er du stabil og evner at bevare overblikket selv i pressede situationer. Den ideelle profil har:

  • En uddannelse som tekniker, mejeriingeniør eller tilsvarende
  • Minimum to års erfaring fra en lignende stilling
  • Desuden kendskab til Lean, SAP og Microsoft Office pakken
  • Gode engelskkundskaber i både skrift og tale og kan du tysk, er det kun en fordel 

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning senest den 31. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til QEHS chef, Malene Jensen på tlf. 7228 3121.

Ansøg venligst via dette LINK.

*LI-HF

Denmark