Produktionsteknolog hos Kruså Mejeri - Kruså

Hos Arla Foods er vores glødende interesse for ny teknologi en forudsætning for, at få forretningen til at vokse og nå vores mål. Som en drivkraft i virksomheden kombinerer du en teknisk tankegang med kvalitetsbevidsthed og ønsket om at stå i spidsen for vores fortsatte udvikling.

Kruså Mejeri er et højteknologisk mejeri, der har en af verdens største produktioner af hvid ost. Vi er omkring 215 medarbejdere, som årligt producerer ca. 28.000 tons hvid ost på vores yderst automatiserede og effektive produktionsudstyr. Hvis du har næse for optimeringer og blik for kvalitet, så vil vi gerne arbejde sammen med dig.

Om jobbet

  • Som Produktionsteknolog bliver det din opgave at effektivisere vores 12 pakkelinjer til det optimale samt udnytte råmaterialet maximalt. Det vil sige:
  • At du kommer til at spille en aktiv rolle i at sikre løbende forbedringer og optimeringer af processer og pakkelinjer, så vi kan udnytte vores udstyr optimalt.
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen i Core teams med operatører, vedligeholds-, logistik- og kvalitetsafdelingerne, og sammen sikrer I et godt resultat.
  • At LEAN er en helt naturlig del af hverdagen i vores bestræbelser på at gøre processerne endnu smartere og endnu mere effektive.
  • At du anvender principperne til at gennemføre forbedringstiltag samt sikre dokumentation af de løbende optimeringer.

Hvem er du?

  • Du er Produktionsteknolog, Industrioperatør, Mejerist, Mejeritekniker eller har en anden relevant baggrund.
  • Du har muligvis allerede fået erfaring fra et pakkeri eller andet teknisk anlæg og har nu lyst til at vise dine evner i en stor, global fødevarevirksomhed.
  • Du er teknisk anlagt og kender værdien af korrekt og fyldestgørende dokumentation.
  • Du trives godt med selvstændige opgaver, men du arbejder lige så effektivt i et team, hvor I er flere om at løse en opgave.
  • Du sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde.
  • Du slipper ikke en opgave før den er løst tilfredsstillende.

Vi anvender SAP/OEE Klienten til dokumentation af vores opgaver, så du må meget gerne have kendskab til begge dele - og i det hele taget have gode IT-kompetencer. En god og klar kommunikation er vigtig, og du skal derfor kunne tale og skrive flydende dansk.

Hvad tilbyder vi?

Hos Kruså Mejeri får du chancen for at blive en del af et pakkeri team, hvor vi samarbejder om opgaver for at nå et fælles mål. Det er et spændende job som er alsidigt og spænder lige fra projekt ledelse, linje effektivitets opfølgning og PIT stop planlægning. Du får også mulighed for at prøve kræfter i ledelse. Vi vil støtte op omkring din udvikling via kursus, coach og personlig træning af dine kompetencer.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 21. Juni  2019, men samtaler holdes løbende. Mærk din ansøgning ”Produktionsteknolog” og send den til Sekretær; Anne Bergh på mail adresse anneb@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til pakkerichef Vagn Clausen på tlf. 7367 5835. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.

Denmark