Ostemester - Kruså Mejeri

Vil du være ostemester i en fuldautomatiseret produktion i et mejeri i konstant udvikling? Og har du lyst til at arbejde med at sikre en effektiv produktion sammen med gode og fagligt kompetente kolleger? Så har du chancen her. 

Kruså Mejeri er et højteknologisk mejeri, der årligt producerer 28.000 tons hvid ost. Sammen med ca. 230 engagerede medarbejdere arbejder du med at sikre, at forbrugere i hele verden kan nyde deres yndlingsprodukter fra Apetina og Karolines Køkken. Hver dag – døgnet rundt. 

Der skal ensartet kvalitet på bordet – og det sørger du for
Som ostemester bruger du vores procesdata til at sikre høj kvalitet. Det er dig, der er med til at styre, hvordan vi kører vores produktion, og du laver ændringer og optimeringer af processer og recepter. Således har du ansvaret for at producere den rette kvalitet. Det indebærer, at du:

  • følger op på dagens produktion og sikrer, at alt er forløbet hensigtsmæssigt
  • smager på produkterne og laver ændringer, hvis kvaliteten ikke er i top
  • samarbejder og sparrer med mejeristerne, så I sammen sikrer, at alle ændringer virker efter hensigten

Du refererer til produktionschefen og har dit daglige virke i osteriet og skummesalen. Samtidig bliver du en del af vores teknologigruppe med to kolleger fra vores udviklingsafdeling. De er dine sparringspartnere, og på baggrund af vores procesdata skaber I de bedste og mest effektive resultater for vores produktion. I har fokus på struktureret problemløsning og udbedrer eventuelle problemer med præcision – første gang. 

Erfaren og kvalitetsbevidst ostekender  
Du er specialisten, der brænder for kvalitet og bruger din solide teknologiske knowhow på området til at oppebære og fastholde vores meget høje kvalitet på produkterne.

  • Du har lavet ost og har erfaring med osteproduktion
  • Du har en uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, eller du har en lignende baggrund, der har givet dig solid viden om mejeri- og fødevareproduktion
  • Du har erfaring med fuldautomatiske processer og meget gerne kendskab til statistik og Lean

Som person er du struktureret, vedholdende og besidder en stærk beslutsomhed – du får ting til at ske. Du har gode samarbejdsevner og kan oparbejde et godt kollegaskab med de mange mejerister hvis arbejdsprocesser, du skal optimere og styrke.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, så søg med det samme ved at sende din ansøgning til ROL@arlafoods.com. Ansøgningsfristen er 28. september 2018.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Robert Larsen på tlf. 73 67 58 36.

Vi glæder os til at høre fra dig.

#LI-DNI

Denmark