Operatør til Arinco - Videbæk

Vil du være med til at optimere arbejdsgangene på et moderne mejeri, som har den allernyeste og yderst specialiserede teknologi? Her er chancen. PåARINCO i Videbæk, hvor produktionen af mælkepulver og Child Nutrition-produkter er i gang døgnet rundt syv dage om ugen, mangler vi lige nu en Operatør til vores spraytørringsanslæg.

Vil du arbejde med teknologi inden for produktion?
Som Operatør betjener du vores produktionsanlæg og er med til at sikre en løbende driftsoptimering ved bl.a. at behandle diverse driftsdata og nøgletal. Du analyserer dig frem til fejlfinding på vores højteknologiske udstyr og spotter hurtigt de processer, der kræver forbedringer og opmærksomhed. Og du sørger for at løse problemerne, så snart de opstår.

Du kommer til at arbejde på et af vores spraytårne, og du vil få en spændende hverdag, hvor udviklingen til tider går stærkt, og der er mulighed for at udvikle sig fagligt såvel som personligt.

Du kan finde fejlene - og rette dem!
Du er Mejerist, Procesteknolog, Procesoperatør, Mejeritekniker eller har en anden baggrund, der har givet dig kendskab til mejeribrug. Du har gode tekniske og analytiske evner, og viden om spraytørring og Lean er klart en fordel. Du har IT-kendskab på brugerniveau og er god til at formulere dig i skrift og tale.

Du arbejder selvstændigt, men er også god til at arbejde sammen med dine kolleger, når opgaverne kræver det. Da dit nye arbejdsmiljø er præget af løbende forandringer, skal du være robust og kunne holde hovedet koldt – selv når du har travlt. Derudover er det vigtigt, at du er forandringsparat, omhyggelig og kvalitetsbevidst, og at du har gode samarbejdsevner. Endelig er du fleksibel og positiv, og du bidrager til at skabe et godt arbejdsklima.

Vi arbejder i 2-holdsskift, og du kan se frem til en fast turnusplan fordelt på døgnets 24 timer og ugens syv dage. Der er tale om et afvekslende arbejde med mulighed for at præge din hverdag.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er 21. september 2018. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Mærk din ansøgning ”Operatør” og send den til Arla Foods ARINCO, Mælkevejen 4, 6920 Videbæk, att. Michael Sørensen eller via mail til misoe@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen kontakt da Teamleder Michael Sørensen på mail misoe@arlafoods.com.

Denmark