Mejeritrainee - Slagelse

Vil du lære et traditionsrigt håndværk fra bunden? Er du samtidig til IT og avanceret teknologi?

Som mejeritrainee i Arla bliver du ekspert i topmoderne mejerimaskiner og får hjemmebane i hele produktionsprocessen. Du kommer til at arbejde i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag. Kickstart din karriere i en global og bæredygtig virksomhed, der bringer sundhed og inspiration ud i verden på naturlig vis, og vær med til at skabe fremtidens mejeri sammen med os.

Fra trainee til mejerist på godt 3 år

Uddannelsen til mejerist er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik. Der kommer fart på din hverdag, når du lærer om moderne mejeridrift. Dit uddannelsesforløb varer 3 år og 1 måned, og du får løn fra første dag. Din elevtid vil veksle mellem skoleophold på Kold College i Odense og praktik på mindst to mejerier.

  • I praktikken bliver du en del af holdet i produktionen og lærer at fremstille mejeriprodukter fra bunden
  • Du kommer med andre ord i nærkontakt med produkterne og får næse for kvalitet. Samtidig får du får et godt indblik i topmoderne mejeridrift og produktionsprocesser og bliver en del af en strømlinet produktion, hvor lean og optimeringsprojekter er en del af hverdagen
  • Den teoretiske del af uddannelsen består af 55 ugers skoleophold på Kold College, hvor du får venskaber, oplevelser og læring for livet
  • Du lærer bl.a. om produktionsudstyr, produktkvalitet, logistik, miljøstyring, hygiejne, mikrobiologi, fysik og kemi. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve

En uddannelse der åbner døre

Mejeristuddannelsen giver gode jobmuligheder både i og uden for mejeriindustrien. Danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt. Klarer du dig godt under din uddannelse, vil der også være gode muligheder for videre ansættelse hos Arla. Her vil vi naturligvis støtte op om din videre faglige udvikling og dygtiggørelse. Du kan også vælge at videreuddanne dig som f.eks. procesteknolog, levnedsmiddelingeniør eller mejeriingeniør. 

Slagelse Mejericenter

På Slagelse Mejericenter beskæftiger vi cirka 380 medarbejdere, heraf 70 i mejeriafdelingen. Vi har løbende 7-9 mejeritrainees i gang med et uddannelseforløb.

Vi producerer cirka 210 mio. kg friske mejeriprodukter (mælk, fløde, A38, yoghurt, dessertprodukter, m.v.) I mejeriet er der aktivitet i alle døgnets 24 timer – stort set hele året og især ved højtiderne.

Hvem er du?

For at blive en del af holdet, skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve og have en naturlig interesse for de naturvidenskabelige fag; særligt matematik, fysik og kemi. Vi forventer også, at du er ansvarsbevidst, en teamplayer og brænder for udfordringer. 

Ansøgning og kontakt

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link men senest den 08.11.2019. Vi kigger ansøgningerne i gennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrik Brockstedt-Hansen på tlf. 72147294

Ansøg venligst via dette LINK

#LI-DNI

Denmark