Mejerist til Troldhede Mejeri - Videbæk

Drømmer du om et job, hvor du bliver udfordret fagligt og personligt, og hvor du i samarbejde med dine kolleger bidrager til at det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag? Så er du måske vores nye mejerist på Troldhede Mejeri, hvor vi arbejder med skimmeloste, som produceres i vores 2 osterier, enten på vores koagulator eller i ostetanke.

Om jobbet

Dit primære arbejdsområde vil være at beskæftige dig med processerne i osterierne. Du får en afvekslende hverdag, hvor du er med til at sikre kvaliteten af produkterne, og du løser diverse opgaver på tværs af afdelingerne.

  • Du kommer til at indgå i en vagtplan, hvor du primært vil arbejde på daghold i 8 timers skift
  • Glæd dig til en stilling med ansvar og mulighed for at påvirke din egen arbejdsdag
  • Lean er desuden en stor del af vores hverdag hvilket også bliver vægtet højt, så et kendskab til 5S og forståelsen for optimering af processer og anlæg, vil kun være en fordel

Hvem er du?

Du er uddannet mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog. Du skal have erfaring fra mejeri- og/eller fødevareproduktion.

  • Du er fortrolig med IT, har gode kommunikationsevner og kan formulere dig klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
  • Som kollega er du en positiv holdspiller, der gerne vil bidrage til en god arbejdsplads
  • Du udviser omtanke og prioriterer en sikker og sund arbejdsplads
  • Du løser opgaverne på en omhyggelig og kvalitetsbevidst måde, og du har en fleksibel indstilling til opgaver og omgivelser
  • Derudover udviser du initiativ, når du kan se, at der er behov for en ekstra indsats

Hvad tilbyder vi?

Arbejdsmiljøet er noget, vi prioriterer meget højt, hvilket gør, at du skal være en del af det proaktive arbejde i forhold til egen og kollegaers adfærd, arbejdspladsens opbygning, procedure for arbejdsprocesserne, så vi undgår ulykker.

I Arla værner vi om din personlige og faglige udvikling, og derfor sætter vi din karriere højt. Ligeledes har vi en positiv samarbejdskultur, som sikrer, at du kan udfolde dit potentiale.

Ansøgning og kontakt

Hvis du drømmer om at blive vores nye mejerist, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt til flemming.jensen1@arlafoods.com men senest den 01. oktober 2019. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Flemming Jensen på tlf.: 97195546.

Denmark