Logistik og Lagermedarbejder, Branderup Mejeri

Er du energisk, har ambitioner og møder udfordringer med stort gå-på-mod? Så kan det være dig, der er vores nye kollega, som Logistik- og lagermedarbejder på Branderup Mejeri. Ekspeditionen er et team på 2 personer, der ydermere er et del af pakkeriteamet.

Branderup Mejeri er et moderne og højteknologisk mejeri, der beskæftiger ca. 75 medarbejdere. Vi producerer mozzarella til eksportmarkedet, hvilket mejeriet startede med i år 2015. Siden da er udviklingen af mejeriet og kundeporteføljen gået stærk fremad og du vil derfor blive en del af en topmoderne virksomhed med vokseværk. Du vil få din daglige gang på en arbejdsplads, hvor sikkerhed har højeste prioritet, og du vil arbejde sammen med gode kollegaer, der alle sætter en ære i at give vores interne og eksterne kunder den bedste service.

Varemodtagelse, truck-kørsel og registrering

Du vil få skiftende arbejdsopgaver inden for udlæsning, varemodtagelse, registrering i vores IT system samt transport mellem lager og pakkeri. Dine primære arbejdsredskaber er din truck og vores lagerstyringsprogram, hvor du foretager vareregistreringer. 

Du kan se frem til en alsidig og hektisk hverdag i tæt samarbejde med vores leverandører og andre afdelinger, hvor det forventes, at du sammen med kolleger og ledelse løbende medvirker til at udvikle og optimere lagerfunktionen. I det arbejde er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde i et højt tempo men altid har fokus på sikkerhed og nøjagtighed.

Lagererfaring, truckkort og IT på brugerniveau

Du er lager og logistik uddannet. Alternativt har du erfaring med lagerarbejde eller lignende og har truckcertifikat. Hvis du har kendskab til Lean og har arbejdet med løbende forbedringer, vil det blive betragtet som en fordel. Derudover har du flair for IT og er vant til at arbejde i systemer. Har du kendskab til SAP R3, vil det være en fordel. 
Du er serviceminded og samvittighedsfuld, og derudover er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, struktureret og ved, at korrekt registrering er afgørende for, at vores produktion kan køre. Du har overblik og bidrager med din positive og fleksible indstilling til det gode arbejdsmiljø i afdelingen.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 1. august 2017. Mærk din ansøgning ”Logistik- og lagermedarbejder” og send den til Logistics & Planning Manager Christina Nielsen på CHNIE@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ring til Christina Nielsen på tlf. 73 83 53 17.

 

Denmark

Hi visitor from the United States

We have detected you are coming from a location inside the United States.
Do you wish to visit arla.com (this site) or proceed to arlafoodsusa.com?