Laborant – Christiansfeld

Har du lyst til at være med til at sikre et højt produktkvalitetsniveau i et godt arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone? Så har du muligheden nu, da vi søger en laborant til Christiansfeld Mejericenter. På Christiansfeld Mejericenter producerer vi konsummælksprodukter, som pakkes og distribueres via vores terminal til butikker i det sydlige Danmark samt til andre terminaler.

Om jobbet

Som laborant på Christiansfeld Mejericenter får du en afvekslende og spændende hverdag med mange forskellige opgaver samt et stort ansvar. Du kommer til at indgå i et velfungerende laboratorium sammen med 2 andre laboranter. I et tæt samarbejde sikrer I, at produktkvaliteten altid lever op til myndighedernes, kundernes og Arlas høje krav.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:

  • udføre mikrobiologiske analyser på både drifts-og færdigvareprøver
  • udføre kemiske-/fysiske- og bakteriologiske analyser
  • arbejde med kalibrering af diverse instrumenter samt måleudstyr
  • varetage diverse administrative opgaver
  • arbejde med dokumentstyring

Der er tale om en selvstændig stilling, hvor du får ansvar og frihed til at forvalte opgaverne. Du følger op på arbejdsprocesser og procedurer for at sikre, at vi har fuldkommen styr på kvaliteten i vores produkter, da det er afgørende, at vi bevarer vores høje standard for hygiejne, kvalitet og sikkerhed.

Vi arbejder mandag til fredag i dagtimerne, men du skal forvente at arbejde enkelte helligdage i løbet af året.

Hvem er du?

Den rette kandidat er uddannet laborant og har også stor interesse for QEHS-opgaver. Vi forventer, at du som minimum har et par års erfaring efter endt uddannelse.

Derudover har du:

  • erfaring i at arbejde med mikrobiologiske analyser
  • gode IT-kundskaber og har gerne kendskab til SAP og LEAN
  • et stort gå-på-mod og godt humør
  • evnen til at arbejde selvstændigt og formår at aflevere dine op­gaver inden for den pågældende deadline – også i pressede situationer
  • altid evnen til at være omhyggelig og går aldrig på kompromis med kvaliteten, uanset om du løser små eller store opgaver
  • gode engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt

Hvad tilbyder vi?

Som en del af teamet får du dygtige og meget erfarne kollegaer, der er drevet af en stærk teamspirit og et ønske om at opnå vores mål sammen. Derfor vil du opleve, at der altid er sparring at hente i din afdeling. 

Ansøgning og kontakt

Send venligst senest din ansøgning snarest muligt. Vi evaluerer ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til QEHS Manager Karin Dahl Mosegaard på tlf. 73562402 eller sende en mail til karin.dahl.mosegaard@arlafoods.com

Ansøg venligst via dette link.

#LI-DNI

Denmark