Industrielektriker til Arla Arinco - Videbæk

Ønsker du at arbejde med vedligehold og optimeringer på produktions- og pakkerianlæg?

Så er dette stillingen for dig. Du bliver ansat som elektriker i vedligeholdsafdelingen på Arla Foods, ARINCO i Videbæk. Du vil indgå i en afdeling på ca. 30 medarbejdere, som sammen har ansvaret for at holde mejeriets højteknologiske proces- og pakkeriudstyr i topform.

Du sikrer, at anlæggene kører som smurt
Du og dine kolleger skal sikre, at mejeriets produktionsudstyr og anlæg fungerer optimalt. Du foretager elektrisk og mekanisk fejlfinding samt optimering og videreudvikling af det samlede produktionsanlæg.

Anlæggene er store og komplekse, og du får mange faglige udfordringer, når du løser de daglige opgaver. Jobbet er timelønsbaseret 37 timer pr. uge samt overarbejde, når der er behov for det. Efter du har gennemgået oplæringsperioden, vil du sammen med dine kolleger indgå i en tilkaldevagtordning hver 8. weekend. Arbejdsopgaverne kan være:

  • Servicering af produktionsudstyr: fejlfinding, reparation, vedligeholdelse og indkøring af maskiner
  • Fejlfinding på proces- og pakkeriudstyr indeholdende PLC-styringer
  • Udførelse af akutte reparationer i tilfælde af at udstyr svigter eller bryder sammen
  • Deltagelse i systematisk vedligeholdelse og forbedringer på produktionsudstyr

Industrielektriker med overskud og overblik
Du er industrielektriker eller tilsvarende, og hvis du har erfaring med fejlfinding på automatiske maskiner og PLC’er på en produktionsvirksomhed, er det en fordel. Du er stabil, effektiv og kvalitetsbevidst, og du giver ikke op, før en opgave er afsluttet tilfredsstillende. Du skal kunne lide at løse opgaver i tæt samarbejde med kolleger, og du sætter en ære i at færdiggøre dine opgaver til tiden og i god kvalitet. Da du skal løse opgaver på mejeriet, som kan have både produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser, skal du kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket – også i pressede situationer. Derudover er du vant til at anvende IT, og du taler og skriver både dansk og engelsk.

Kontakt og ansøgning
Ansøgningsfristen er 7. oktober 2018. Vi indkalder løbende til samtaler. Mærk din ansøgning ”Industrielektriker” og send den til Afdelingsleder Sune Fisker Nielsen på sune.fisker.nielsen@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen kontakt da Autorisationsassistent Anders Toft på tlf. 9994 2083.  

Denmark