Faglært logistik- og lagermedarbejder, Nr. Vium Mejeri

Har du styr på logistik og lager? Så bliv en del af Nr. Vium Mejeri, hvor sikkerhed, medarbejdertrivsel og kvalitet ligger øverst på prioriteringslisten. Her får du mulighed for at bruge din faglighed inden for logistik og lager i et uformelt og stemningsfyldt arbejdsmiljø. 

På mejeriet får du otte tætte kolleger på lageret, mens vi i alt er 30 i hele logistikafdelingen. Du bliver en del af et team, hvor vi møder hinanden med respekt og åbenhed, og hvor alle bidrager til en hjælpsom tone og god stemning.

Det er dig, der har det store overblik
Dit arbejde på lageret handler i høj grad om at holde styr på vores produkter og sørge for at dokumentere alle ændringer. Dine arbejdstimer ligger i tidsrummet 06:00-16:00 – en sjælden gang med overarbejde ved ekstra travlhed – og din hovedopgave er vareudlevering. Din dag forløber med følgende opgaver:

  • Du tager en ordre fra SAP og finder frem til pallerne – alt er lokationsstyret.
  • Du læsser lastbilen med de specifikke varer, bogfører og udfylder fragtbreve.
  • Du finder løsninger, når der opstår fejl, fx når chaufførerne er forsinkede eller får læsset det forkerte.
  • Du holder lageret opryddet og deltager aktivt i lean-møder, så vi fortsat forbedrer os.

”Vi er specialister i gul ost, og vi er storproducenter af det. Faktisk så store at vi årligt producerer omkring 45.000 tons kvalitetsost. Størstedelen bliver eksporteret til udlandet, så du er med til at sikre, at forbrugere på tværs af landegrænser kan nyde deres yndlingsoste,” siger Teamleder Jesper Jensen. 

Du har kendskab til logistiske løsninger

Som person er du udadvendt og glad for at give en hånd med, hvor der er behov for det. Du går til arbejdet med seriøsitet og påtager dig gerne ansvar for opgaverne i afdelingen.

  • Du er faglært inden for lager- og logistikarbejde, og du har truckcertifikat. 
  • Du har nogle års erfaring i ekspeditionsbranchen og har derfor en smule indsigt i vores arbejde allerede.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til MS Office-pakken og SAP eller et andet relevant lagerstyringsprogram.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, så søg med det samme via jobnrvium@arlafoods.com og mærk mailen ”Truckfører i lager og logistik”. Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2017.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Jensen på tlf. 91 31 48 87.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denmark