El-teknisk vedligeholdelsestekniker/reparatør- Rødkærsbro Mejeri

Har du erfaring med industrielle elinstallationer, og vil du reparere højteknologisk proces- og pakkeriudstyr om natten, så mejeriet kan køre problemfrit i døgndrift?

”Mejeriet producerer  24 timer i døgnet året rundt, og vi er dybt afhængige af velfungerende udstyr. Vi har derfor brug for dig til at fejlsøge og afhjælpe problemerne, når de opstår,” fortæller vedligeholdelsesleder Mathias Holm Johansen, som du vil refererer til.

Om jobbet

Som natreparatør holder du maskinerne i gang og løser de eltekniske og mekaniske udfordringer, som opstår i løbet af nattetimerne. Du får indblik i mange forskellige maskiner, som kræver din tekniske indsigt, når du bl.a.:

-          laver fejlfinding på proces- og pakkeriudstyr

-          laver fejlfinding på køleanlæg, kedler, varmepumper og ventilationsanlæg

-          vedligeholder og reparerer mekanisk udstyr, fx udskifter lejer og ventiler og reparerer pumper

-          løser andre ad hoc-opgaver og -udfordringer, der er opstået i nattens løb.

Hvem er du?

Du er uddannet industrielektriker, elektriker eller automatiktekniker. Du kan også være smed med flair for det eltekniske. Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for at klæde dig godt på. Derudover ser vi gerne, at du:

-          arbejder selvstændigt og effektivt med stort hensyn til driften

-          ønsker at arbejde om natten og trives med det.

Hvad tilbyder vi?

Vi sørger sammen med dine kollegaer for, at give dig en grundig oplæring som primært vil foregå på daghold med mulighed for at opleve nattevagter. Når du vurderes klar indgår du i den eksisterende arbejdsplan og overgå til nathold. Derudover tilbydes du:

-          Medindflydelse på arbejdsplanlægning

-          Attraktiv og konkurrencedygtig løn

-          Mulighed for sparring og support af el-tekniske og mekaniske specialister.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vedligeholdsleder Mathias Holm Johansen på tlf. 9131 4106. Ansøgningsfristen er den 12. januar 2019 men tøv ikke for længe, da vi holder samtaler løbende.  Mærk din ansøgning ”Elektriker/reparatør”, og send den til mathias.holm.johansen@arlafoods.com.

Denmark