El-teknisk Vedligeholdstekniker til Danmark Protein - Videbæk

Er vedligehold og reparation af proces- og pakkeriudstyr noget for dig? Så bør du søge stillingen som vores nye Vedligeholdstekniker på Danmark Protein i Videbæk. Danmark Protein er en del af Arla Foods Ingredients, der er en uafhængig virksomhed i Arla Foods med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af laktose og vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien. Hos os får du højt kvalificerede og innovative kolleger, som du kan sparre med og dermed udvide både dine og vores kompetencer. Du vil få mange tekniske udfordringer og kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger.

Om jobbet

En høj oppetid er helt afgørende for, om vi når vores produktionsmål, og din opgave bliver at vedligeholde og reparere vores produktionsudstyr, så det altid virker optimalt. Det betyder, at du bliver udfordret på dine tekniske evner inden for mange forskellige fagområder. Opgaverne vil primært være af elektrisk og mekanisk karakter, og du vil blandt andet skulle:

  • Udføre elektrisk og mekanisk vedligehold på maskiner
  • Udføre akutte reparationer i tilfælde af at udstyr svigter eller bryder sammen
  • Fejlfinde på robotter, netværk, PLC, BUS-systemer samt på frekvens omformere

Vi har en kompliceret maskinpark, og for den rette person er der rig mulighed for at blive udfordret, når der skal løses fejl ved nedbrud, forebyggende vedligehold og optimering af eksisterende udstyr samt deltagelse ved valg og indkøring af nyt maskineri.

Produktionen kører 24 timer i døgnet alle årets 365 dage, og vi er afhængige af velfungerende udstyr af høj teknisk standard.

Hvem er du?

  • Du er uddannet Automatiktekniker, Industrielektriker eller har anden el-teknisk baggrund
  • Det er en stor fordel, hvis du har beskæftiget dig med pakkerimaskiner, industrianlæg eller procesudstyr
  • Under alle omstændigheder formår du at arbejde selvstændigt med at finde mekaniske og elektriske fejl på udstyr
  • Du har sans for service er altid klar til at lære nyt og sætter en ære i at levere kvalitet hver gang
  • Desuden er du en holdspiller, der tager ansvar for at få opgaverne løst

Arbejdstiden vil være fast daghold fra mandag til fredag. Derudover vil der på sigt være mulighed for at komme med i vores vagtordning.

Ansøgning og kontakt

Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Derfor opfordres du til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Mærk din ansøgning ”El-teknisk Vedligeholdstekniker” og send den via mail til Vedligeholdsteamleder Martin Thim på Majen@arlafoods.com. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin Thim Jensen på tlf. 72177977 eller på ovenstående mail.

#LI-DNI

Denmark