Customer Consultant Export - Aarhus

Har du lyst til at bidrage til Arla Foods’ fortsatte succes? Danish Butter Export har ansvaret for eksport af friske mejeriprodukter til en række europæiske og nordatlantiske lande, og du vil blive en del af et team med base i Aarhus.

International kundekontakt

Det er dit primære job at sikre, at vores kundeservice og tilhørende logistik- og planlægningsaktiviteter foregår så let og gnidningsfrit som overhovedet muligt. Du er i kontakt med vores europæiske og nordatlantiske kunder, vores produktionssteder og eksterne leverandører i forbindelse med ordreplanlægning og forsendelse af friske mejeriprodukter.

Du udfører den relevante eksportbehandling og sørger for, at ordrerne bliver håndteret og behandlet korrekt i vores SAP-. Derudover er det også dig der koordinerer vores disponering og sikrer, at vi har det rigtige antal varer på lager. Glæd dig til et job i en dynamisk afdeling, hvor kundetilfredshed er noget af det, der står allerøverst på dagsordenen.

Handelsmæssig baggrund, erfaring og flair for kundeservice

Du har nogle års erfaring med lignende opgaver, hvor du har afprøvet din kommercielle uddannelse i praksis og har fået vist, at du trives i en processtyret hverdag med mange uforudsete opgaver. Kundeservice er meget væsentlig for vores eksistens, så det er vigtigt, at du som person er udadvendt og proaktiv i din dialog med vores kunder og samarbejdspartnere. Samtidig er det vigtigt, at du trives med mange deadlines, er detaljeorienteret og struktureret - og samtidig er en god teamplayer som bidrager til at alle lykkes i teamet.

Du har gode evner for at opbygge og vedligeholde relationer og sætter pris på at være en del af et team, hvor vi har et tæt samarbejde. Du er primært i kontakt med kunderne elektronisk eller telefonisk, og for at lykkes i jobbet skal du kunne tale og skrive engelsk og have kendskab til eller flair for at arbejde i SAP og Excel samt øvrige IT tools/systemer. Har du erfaring med tysk i skrift og tale, vil det være en fordel.

Ansøgning og kontakt

Vi glæder os til at høre fra dig. Søg gerne så hurtigt som muligt og senest d. 17. november. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Louise Høxbro Mikkelsen, Sales Administration Manager +45 7643 4507.

Ansøg venligst via dette LINK

#LI-HF 

Denmark