Chauffør - Christiansfeld

Vi søger lige nu nye chauffører i Distributionen i Christiansfeld. For at kunne blive ved med at udvikle vores organisation har vi brug for loyale og stærke holdspillere, som sætter pris på gode kolleger og et godt arbejdsmiljø.

Om jobbet

Som chauffør på Christiansfeld Kørselscenter bliver du en del af et team på 85 medarbejdere. Du bliver vores ansigt udadtil, og det er det vigtigt, at du er stolt af dit arbejde. Vores kunder forventer en stabil levering alle ugens 7 dage, og det er vigtigt, du også er indstillet på weekendarbejde.

Din primære arbejdsopgave bliver at fragte varer ud til vores kunder og altid sørge for, at de når frem til tiden. Der vil være mellem 15-25 steder at besøge på hver tur. Din mødetid vil ligge mellem kl. 01.00 og 06.00 med ca.  37 arbejdstimer om ugen.

Hvem er du?

Du har erfaring fra et lignende job, hvor du har oparbejdet solidt kendskab til området, og du ved, hvad det vil sige at være kundeminded og mødestabil. Derudover forventer vi, at:  

  • Du har CE kørekort
  • Du har truckcertifikat – dette er dog ikke et krav
  • Du har kendskab til køletransport og temperaturfølsomt gods - dog ikke et krav
  • Du har EU uddannelsesbevis
  • Du har førerkort til tachograf 
  • Derudover har du gode samarbejdsevner, er serviceminded og har en fleksibel indstilling til både arbejdsopgaver og kolleger.

Ansøgning og kontakt

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, bedes du sende en kort ansøgning og et CV på nedenstående link. Vi ønsker ansættelse snarest muligt og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.

Ansøg venligst via dette link

Denmark