Bygningsvedligeholdstekniker til Danmark Protein, Nr. Vium

Er høj service og vedligehold af bygninger og bygningsinstallationer noget for dig? Så bør du søge stillingen som vores nye bygningsvedligeholdstekniker på Danmark Protein, der er en del af Arla Foods Ingredients.

Du vil få mange tekniske udfordringer og kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger på Danmark Protein i Nr. Vium ved Videbæk. Vi beskæftiger ca. 425 medarbejdere og producerer valleproteinkoncentrat og mælkesukker til en bred vifte af levnedsmidler i hele verden.

Om jobbet

En velfungerende bygning med tilhørende installationer helt afgørende for, om vi når vores produktionsmål, og din opgave bliver at vedligeholde og reparere vores bygninger og installationer, så det altid virker optimalt. Det betyder, at du bliver udfordret på dine tekniske evner inden for mange forskellige fagområder.

Opgaverne vil variere og vil bl.a. være:

  • Vedligehold på bygninger og ventilationsanlæg
  • Akutte reparationer
  • Serviceopgaver som eks. intern post
  • Kontakt til eksterne håndværkere
  • Deltagelse i projekter

Hvem er du?

Du er uddannet VVS-tekniker eller har anden mekanisk baggrund med kendskab til bygnings ventilation og VVS-installationer.

Endvidere har du:

  • flair for arbejde med PC
  • lyst til at lære at bruge PC programmer som CTS (TREND) og vedligeholdelsessystemer (SAP) 
  • evnen til at arbejde selvstændigt med at finde fejl på udstyr og bygninger
  • sans for service
  • er altid klar til at lære nyt og sætter en ære i at levere kvalitet hver gang

Desuden er du en holdspiller, der tager ansvar for at få opgaverne løst. Arbejdstiden vil være fast daghold fra mandag til fredag.

Hvad tilbyder vi?

Vi ønsker at have fokus på det vigtige, tage ansvar og være proaktive samtidig med at vi bedriver godt følgeskab. Som bygningsvedligeholdstekniker på Danmark Protein in Nr. Vium vil du opleve at få en spændende hverdag, hvor vi sætter fokus på din faglige udvikling.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 1. april 2019. Vi indkalder dog løbende til samtale, så du bedes sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Mærk din ansøgning ” Bygningsvedligeholdelsestekniker” og send den til Arla Foods Ingredients Group P/S, Danmark Protein, Sønderupvej 26, Nr. Vium, 6920 Videbæk eller via mail til JVEST@arlafoods.com.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Teamleder Jan Vestergaard på e-mail jvest@arlafoods.com eller tlf. 72177740.

Denmark