Arbejdsleder til Arla Foods – Ishøj Distributionscenter (nat)

Vil du have en stilling, hvor du skaber resultater hver nat i form af mange og korte deadlines og motiverede medarbejdere på vores nathold? Du får stor indflydelse på vores forretningsgange og mulighed for at udvikle dig i en stor organisation.

Velkommen i Ishøj Distributionscenter
Du bliver en del af en unik Arla kultur, hvor respekt, mangfoldighed og et positivt arbejdsmiljø er blandt vores kerneværdier. I terminalen i Ishøj er der aktivitet i alle ugens døgn, og vi samarbejder tæt for at klare distribution af egne og eksternt producerede friskvarer til hele Københavnsområdet.

Tag ansvar for terminalens nathold
I denne stilling kan du se frem til en bred kontaktflade og personaleansvar for 85 medarbejdere på terminalens nathold. Du har fokus på at holde struktur i vores planlægning og sikre overholdelse af deadlines i forbindelse med varemodtagelse, ekspedition samt læsning af vores distributionsbiler. Derudover koordinerer du ressourcefordelingen på natholdet, så den løbende tilpasses den samlede arbejdsmængde hver nat. Dine andre opgaver bliver at:

  • sikre, at Arla Foods standarder og politikker samt krav til sikkerhed, budget og kvalitet overholdes
  • arbejde med LEAN for derigennem at optimere vores arbejdsprocesser
  • varetage ansættelse og afskedigelse af medarbejdere samt øvrige personalerelaterede opgaver.

Du indgår i et veletableret lederteam sammen med 2 andre ledere, 2 stabsfunktioner, en sekretær og terminalchefen. Stillingen deler du med en anden leder, så din arbejdsuge er fordelt på 4 dage, hvor du oftest møder ind kl. 22.00.

Solid ledererfaring og drive

  • Du har minimum 3 års ledererfaring fra en lignende stilling, og du har et solidt kendskab til lager- og logistikprocesser.
  • Du har erfaring med LEAN-værktøjer.
  • Du har gode IT-kompetencer og kendskab til Office-pakken. Hvis du kender til SAP og Astro, er det en fordel.
  • Du behersker mundtlig og skriftlig dansk og kan kommunikere på engelsk.  

Som person har du gode samarbejds- og kommunikationsevner, der gør dig i stand til at motivere dine medarbejdere og håndtere potentielle problemstillinger i personalet på en god måde. Din erfaring som leder gør, at du har gennemslagskraft og samtidig er imødekommende, f.eks. når du navigerer i et stort netværk af interne og eksterne kontakter. Din arbejdsdag vil være præget af dynamik og skarpe deadlines, så det er vigtigt, at du har et godt overblik og trives i et højt arbejdsgear.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, så søg med det samme. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen, når den rette kandidat er fundet.

Bemærk at stillingen er på 37 timer ugentligt og kan inkludere både hverdage og weekendarbejde.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Bjørn Larsen på + 45 4332 4809 eller bjorn.oddershede.larsen@arlafoods.com.

 Ansøg venligst via dette LINK 

 

Denmark

Hi visitor from the United States

We have detected you are coming from a location inside the United States.
Do you wish to visit arla.com (this site) or proceed to arlafoodsusa.com?