Applikationsingeniør - ARINCO, Videbæk

Kan du kombinere din forretningsmæssige indsigt med innovative idéer? Så er du måske vores nye kollega på ARINCO i Videbæk. Her er vi ca. 300 medarbejdere i en højteknologisk virksomhed, som producerer mælkepulver og Child Nutrition-produkter til hele verden. Glæd dig til et job, hvor du får indflydelse på forskellige områder fra produktimplementering til procesoptimering. 

Vigtigt bindeled i strategisk forretningsområde
Produktion af Child Nutrition-produkter er et strategisk forretningsområde for Arla Foods, og vi ser en stærkt stigende aktivitet. Derfor har vi brug for dig til at udvikle, afprøve og implementere nye produkter ud fra kundernes ønsker. Du får ansvar for hele implementeringen, den efterfølgende opfølgning samt vedligeholdelse af produktionsdokumenter.

 Du er bindeled mellem kunde, salg, innovation og produktion, og du sørger for at inddrage interessenterne i processen. Du kan således se frem til et varieret job med en stor kontaktflade, der tæller kunder og kolleger på tværs af afdelinger og organisatoriske niveauer.

Solid forretningsforståelse og teknisk indsigt
Bag dig har du formentlig en relevant ingeniøruddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Har du projekterfaring, eller har du været beskæftiget i levnedsmiddelindustrien, vil det kun være et plus. I alle tilfælde er du udstyret med en høj grad af forretningsforståelse, som du anvender til at skabe nye muligheder for vores produkter.

Du slipper dine idéer løs med henblik på at skabe de bedst mulige resultater, der kan tage ARINCOs forretning til nye højder. Derfor har du gode kommunikationsevner samt kan sparre og samarbejde med kunder og kolleger på forskellige organisatoriske niveauer. Du trives rigtig godt i et selvstændigt job, hvor din handlekraft er med til at bane vejen for resultaterne. Dine sprogkundskaber inkluderer flydende engelsk i skrift og tale.

Ansøgning og kontakt
Du bedes venligst søge senest den 30 juni. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til PA-chef Søren Dalsgaard på tlf. 99 94 20 11. 

Ansøg venligst via dette LINK 

*LI-HF

Denmark

Hi visitor from the United States

We have detected you are coming from a location inside the United States.
Do you wish to visit arla.com (this site) or proceed to arlafoodsusa.com?