Come and work with us

Vedligeholdskoordinator til Danmark Protein, Videbæk

Har du lyst til at arbejde med det nyeste produktionsudstyr på et moderne mejeri i fortsat vækst? Så søg jobbet som vedligeholdskoordinator på Danmark Protein i Nr. Vium ved Videbæk. Vi har travlt og ansætter derfor flere nye kolleger, som kan hjælpe os med at nå vores mål. På Danmark Protein beskæftiger vi ca. 350 medarbejdere og producerer valleproteinkoncentrat og mælkesukker til en bred vifte af levnedsmidler. Du kan se frem til et job, hvor du koordinerer vedligehold og har optimeringsopgaver på hele fabrikken, og er med til at løse forskellige tekniske udfordringer.

Vedligehold, fejlfinding og reparationer
Din opgave bliver at koordinere det overordnede vedligehold på hele Danmark Protein samt løbende at opdatere vores vedligeholdssystem - et system du vil blive superbruger på. Derudover vil du få en række ad hoc-opgaver som vil være med til at gøre hverdagen endnu mere spændende og udfordrende.

Vedligehold af vores produktionsudstyr er essentielt for fabrikken. Vi producerer døgnet rundt, så god planlægning og eksekvering af opgaverne er vigtig for at produktionen altid kører optimalt. Det betyder, at du bliver udfordret på dine tekniske evner inden for forskellige fagområder.

Sans for mekanik, automatik og planlægning
Du har en praktisk uddannelse, gerne kombineret med nogle års erhvervserfaring. Du er meget struktureret i dit arbejde og er rutineret bruger af MS Office-pakken. Da en stor del af arbejdet vil være bag skærmen, er det vigtigt, at IT-arbejde falder dig naturligt. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forebyggende vedligehold, vedligeholdsplaner og enten API eller SAP PM. Det er dog ikke afgørende, da vi vil give dig den nødvendige oplæring og uddannelse, men det forventes, at du har viljen og lysten til at lære. Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale og har erfaring med at læse tysk. Derudover er du kendt for at tage ansvar, opsøgende og have en åben og positiv attitude.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist er den 30. September 2016. Mærk din ansøgning “Vedligeholdskoordinator” og send den til Arla Foods Ingredients Group P/S, Danmark Protein, Sønderupvej 26, 6920 Videbæk, att: Vedligehold eller til SIARH@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Maintenance Manager Simon Arentoft Hansen på 7217 7861. Vi ser frem til at høre fra dig.

Download PDF
Denmark