Come and work with us

Smed til Rødkærsbro Mejeri

Når folk køber mælk og ost, tænker de ikke altid på, at der går dygtige folk rundt og monterer, reparerer og vedligeholder maskinerne døgnet rundt. Men du ved, at det er kompliceret håndværk og teknologi, der sørger for, at maskinerne fungerer. Som smed på Rødkærsbro Mejeri, kan du se frem til en afvekslende hverdag med gode og glade kollegaer. Vi er et moderne mejeri, der beskæftiger 280 medarbejdere og som har en af Europas største produktioner af Mozzarella.

Sørg for, at produktionen ikke står stille
Du reparerer og vedligeholder de maskiner, der fremstiller mejeriets produkter. Der er både tale om vedligehold og akutte opgaver, og du sørger for, at vores produktionsanlæg har en høj oppetid.

Det er nogle komplicerede maskiner, og det kan være en stor udfordring at finde ud af, hvad der er galt. Det kan være et defekt leje, skift af pakningen i en ventil, fejlfinding på pneumatisk udstyr og forebyggende aktiviteter som smøring af maskinerne.

Du finder fejlen og fixer problemet så hurtigt som muligt og får maskinen til at køre igen. Husk på, vi er totalt afhængige af at kunne producere 24/7.

Du får frihed i jobbet, hvis du kan løse opgaverne
Du er uddannet smed, maskinarbejder eller automatiktekniker og har prøvet at arbejde et sted, der ligner Rødkærsbro Mejeri. Hvis ikke, så skal du være god til at lytte, så du hurtigt kan lære opgaverne og blive så selvkørende som muligt. Du skal nemlig kunne løse alle vedligeholdsopgaver, der opstår i løbet af din vagt – ofte i tæt samarbejde med en elektriker. Derfor er det en stor fordel, hvis du har erfaring med vedligeholdelse af produktionsanlæg. Det er et stort ansvar, du påtager dig, for du ved, at selv korte afbrydelser i produktionen kan blive meget dyrt for virksomheden.

Du har erfaring med svejsning i rustfri stål. Optimalt har du også certifikat til svejsning i rustfri rør. Alternativt er du frisk på at blive opkvalificeret til dette.

Du er åben og positiv, og du løser dine opgaver med godt humør og bidrager til vores gode arbejdsmiljø på mejeriet. Det at løse opgaverne selvstændigt og med et godt resultat gør dig stolt – hver gang.

Ansøgning og kontakt
Lyder dette som noget for dig, så mail en ansøgning med relevante bilag til peter.blichfeldt@arlafoods.com. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen. Ansøgningsfristen er den 30. September 2016. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vedligeholds teamleder Peter Blichfeldt på 87514190 eller på ovenstående mail.

Download PDF
Denmark