Come and work with us

Kommunikationspraktikant til Arla Danmark, Aarhus

Kunne du tænke dig at blive del af et dynamisk kommunikationsteam i Danmarks største fødevarevirksomhed? Og synes du, at det kunne være spændende at få et indblik i arbejdet med at bygge bro mellem Arla og forbrugere, journalister og professionelle stakeholdere via PR, social media og public affairs? Så er du måske vores nye praktikant i Arla Danmarks kommunikationsafdeling.

Prøv kræfter med flere arbejdsområder
Som praktikant i kommunikationsafdelingen kommer du i samarbejde med dygtige kolleger i afdelingen og eksterne bureauer til at arbejde med aktiviteter relateret til Arlas produkter og omdømme i Danmark. Du vil som praktikant i afdelingen få stor indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med strategisk kommunikation inden for forskellige felter og på varierende platforme. Derudover vil du få mulighed for at etablere et netværk i kommunikations- og marketingbranchen.

Som praktikant i afdelingen kommer du blandt andet til at:

  • Producere indhold til interne og eksterne platforme
  • Deltage i og koordinere kommunikationen omkring udvalgte events og aktiviteter
  • Udarbejde analyser og oplæg
  • Håndtere forbrugerhenvendelser på sociale medier
  • Have rollen som tovholder på mindst ét større projekt

Studerende med gode kommunikative evner og et godt overblik
Du er studerende på en videregående uddannelse inden for kommunikation eller journalistik og brænder for kommunikation, PR, sociale medier og public affairs. Du er ambitiøs, struktureret og kan bevare overblikket over flere opgaver på én gang og er i stand til at føre alle opgaverne i mål til tiden. Du har en skarp pen og kendskab til de journalistiske discipliner og skriver et fejlfrit dansk. Desuden er du er aktiv bruger af sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat, og det er desuden en stor fordel, hvis du interesserer dig lidt for mad 

Derudover er du en social person, der er åben over for nye opgaver og udfordringer og er ikke bange for at tage ansvar eller springe med begge ben ud i noget fuldstændig ukendt.

Tidspunkt for praktikperioden
Praktikperioden vil derfor som udgangspunkt løbe fra start februar til slut juni med 37 timer ugentligt, men vi er fleksible i forhold til dit studie og eventuelle eksamener. Vær opmærksom på at det er et krav, at du er studerende i hele denne periode.

Kontakt
Søg stillingen ved at klikke på dette link snarest mulig. Skriv ”Praktikant” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Consumer Relations Manager Rikke Mandsholm på tlf. 8938 1448. Samtaler vil blive afholdt løbende.

*LI-HF

Denmark