Come and work with us

Elektrikerlærling, Christiansfeld Mejericenter

Har du lyst til et job, hvor du bliver dygtig til at arbejde med alverdens udstyr – lige fra procesudstyr som centrifuger og homogenisatorer til automatiske tappemaskiner og transportanlæg? Så kan du blive vores nye lærling i vedligeholdsafdelingen på Arla Foods i Christiansfeld. Vi producerer årligt ca. 140.000 tons mælk og tapper friskmælk det meste af døgnet 7 dage om ugen. Der venter dig en afdeling med 19 dygtige og engagerede kolleger, som tæller bl.a. automatikmekanikere, reparatører og elektrikere. 

Du lærer alt om mekaniske og elektriske anlæg
Der kommer fart på din hverdag og du veksler mellem skolebænken og den virkelige verden på mejeriet. Vi sørger for at guide dig igennem stoffet og træner dig i de teknikker, du har lært på skolen. Du vil bl.a. lære om el-installationer og automation i en bredere forstand og mekaniske komponenter på tappemaskiner og processanlæg. Du vil både arbejde sammen med mekaniske og elektriske specialister, så det er vigtigt, at du har en interesse i begge fagområder. Du får løn under hele elevtiden og uddannelsesforløbet forventes at starte primo 2017.

Frisk på at lære og udvikle dig
Måske har du lige afsluttet grundforløbet og er derfor klar til at starte på en faglig uddannelse hos os. Du kan også komme fra f.eks. HTX eller gymnasiet og ønske en håndværksuddannelse. Uanset baggrund forventer vi, at du:

  • Har flair for matematik
  • Interesserer dig for el-teknik og mekanik 
  • Har en naturlig vilje og lyst til at lære og udvikle dig
  • Er ansvarsbevidst, udadvendt og god til at samarbejde.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er den 11. december 2016. Mærk din ansøgning ”Marsk - Elektrikerkerlærling” og send den til Arla Foods, Christiansfeldmejericenter, Arlavej 2, 6070 Christiansfeld eller til marsk@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til vedligeholdsleder Martin Skødt på tlf. 73 56 24 47. 

Denmark